Hvad betyder kilowatt peak (kWp)?

Kilowatt peak står for spidsydelse (engl. peak = højeste toppunkt). Værdien viser den ydelse, som et solcellemodul afgiver under fastlagte standard-testbetingelser og tjener som neutral målestandard til sammenligning af ydelsen.

Som standardbetingelser er der blandt andet fastsat en temperatur på 25 grader og en strålingsintensitet på 1.000 Watt, dette kan opnås omkring middagstid på en skøn sommerdag i Danmark. Temperaturangivelsen er vigtig, idet solceller yder mindre ved højere temperaturer og mere ved lavere temperaturer.

De fleste producenter betegner peakydelsen også som "nominel ydelse" eller "mærkeeffekt". Da denne er baseret på måling under optimale betingelser, svarer peak-ydelsen ikke nødvendigvis til topydelsen under reelle indstrålingsbetingelser. I praksis ligger denne ca. 15 til 20 procent under peak-ydelsen, idet solcellerne opvarmes af solen. På grund af vejrrelaterede faktorer, f. eks. frost, kan ydelsen ligge over den angivne peak ydelse.